Egenomsorg er nøglen

Egenomsorg er nøglen...

Stress fænomenet som en gave til krop og sjæl

Stress

Jeg har specialiseret mig i stress i mange år og mener, at den kommer til os, for at fortælle os om, at vi er på en "forkert" vej i livet.

Ofte skal man helt "ned og ligge" for at kunne mærke ordentligt efter, hvad det er som egentlig ikke tjener os mere i livet. Det tager tid af få "rydtet op" men processen er det hele værd, selvom det giver ar på sjælen.

Der skal tages små skridt i processen, som et grund vilkår for at heale, for når stress rammer os, har det som regel taget mange år før kroppen "knækkede", og det kan tage år at hele.

At tage hånd om stress kræver som oftest en nulstilling af livsstil, overbevisninger, identitet, personligheden og meget mere. 



Du er ikke alene

Det er vigtigt at opdage, hvorfor det ikke bare er dig, som individ, der skal "tage sig sammen", men at det er en holistisk tilgang der skal til, og også en kulturel og samfundsmæssig ændring der er med til at helbrede stress fænomenet.


Samfundet starter med os selv. Det kan være en måde at fortælle samfundet på, at der er noget som ikke fungerer.

Vi må ikke glemme, at du ikke bærer ansvaret alene, når statistikkerne på stress viser at kurverne stadig vokser. Derfor har vi også at gøre med et samfund, som er løbet løbsk.Det tager tid, med accept og bevidstgørelse af behovet for omstrukturering og anerledes normsætning.




Vores opvækst,  familie mønstre,  sociale liv og medier, samfundets hurtighed og vores egen perfektionisme er medvirkende til, at vi får stress.





Når skyld, skam og stolthed tager over.

Når du pludselig ikke kan håndtere, begribe eller se meningsfuldheden med det hele, ganske enkelt fordi du er fyldt op til bristepunktet. Oveni, er den manglende kontakt til vores naturlige rytme og levevis, udenfor- og inde i os selv, gør det til en yderligere længerevarende proces, for at kroppen kan finde sin naturlige balance igen.

Ser du helt nøgternt på fænomenet som ren energi, når noget flyder over, så er der for meget af noget, og det "for meget" tager tid at finde ud af hvad er.

Fortvivl ej...!


Der er altid en løsning

Jeg har selv oplevet stress, med alt for mange ansvarsområder, personlig krise og som enlig mor og selvstændig.

Det var en dyb følelse af, at der ikke var noget jeg kunne støtte mig op af. Jeg følte mig aldeles alene.

Jeg skulle igennem så meget modstand, at jeg måtte lære ganske langsomt og slippe "ego'et" som har troet i mange år, at jeg var sej, urørlig, og bevidst nok og at stress ikke kunne tage fat i mig.

Jeg havde ganske enkelt ikke fattet, at jeg skulle igennem ubehaget for fuld udblæsning, for at lære noget aldeles grundlæggende om mig selv. Jeg skulle lægge mine forestillinger om hvem jeg var om fuldstændigt. Det var jo ubehageligt at se mine "svagheder" i øjnene, men jeg opdagede at det var mine "sårbare" og feminine sider, som skreg på kærlighed, næring og omsorg.

Stress blev en kæmpe gave, da jeg opdagede hvormeget hjælp der var at hente, hvor normalt det var at havne i stress, og mest af alt opdagede jeg at jeg selv indeholdte alverdens muligheder for at heale, og selv var den bedste hjælp, og det var mig selv som jeg skulle lære bedre at kende.


JA, heldigvis er der altid en løsning på et problem. Med healing, deling, naturens krafter og terapi, og ændring af daglige rytmer, blev jeg langsomt og sikkert bevidst mentalt, kropsligt og sjæleligt hvor mine grænser er, og hvad jeg har behov for og brug for. Det er sikkert et livslangt arbejde og lære sin inderste essens bedre at kende, men det er så skønt at for hver dag kommer jeg tættere og tættere på mit sande jeg, og det er i sig selv en åbenbaring, intet mindre.

For det hele giver meget mere mening, som jeg tror er meningen med tilværelsen <3